I efteråret 2011 skulle jeg på udveksling i Malaysia, Kuching og valgte derfor at starte en blog.
Dette er et forsøg på at give venner og familie indblik i mine oplevelser dernede.

16. juli 2011 kl. 17:30

Forberedelsen

Inden mit studieophold, ved Swinburne University of Technology, var der nogle ting der skulle ordnes og andre der skal forberedes.
Det er min første tur til Asien, og så er det trods alt et ophold af 5 måneder, så i den forberedende fase, har jeg lagt min lid til Jonas Vinther Sørensen. Jonas vil det næste halve år være min rejsekammerat, nærmeste ven, studiekammerat, room-mate, dykkerven mm.. Jonas har gennem ophold i Australien, New zealand og Thailand, taget teten for at booke flybilletter og arrangere turen.

Efter nogle opkald til diverse rejsebureauer landede valget på Jydsk rejsebureau, hvorefter vi planlagde turen, bestilte flybilletter, købte forsikring og bookede et par ophold.

Planlægningen forud for turen er fuldført, nu er det kun de personlige ting der mangler.

En beskrivelse af turen venter.

4. august 2011 kl. 10:33

Afgang

Efter at have pakket tasken og gennemgået al bagage et par gange drog vi af sted mod Kastrup. Vi kørte i god tid sådan vi havde lidt overskud hvis der skulle opstå kø, tænkte vi, da højre siderude bliver knust opstår der ikke samme panik som kunne forventes. Marie er desværre dækket af glasskår, men efter ti minutters tid lader hun heldigvis kun til at have fået et par små rifter hist og her.

Autohjælpen hjalp os til lufthavn i tide, så der var tid til at blive rigtig nervøs, men sådan er det jo. Efter at have sagt farvel til Mor, Gitte og Jacob og til sidst Marie ved securitycheck.

Det var en fornøjelse at flyve med Qatar Airways, fri bar og halv fyldt fly, så jeg havde masser af plads at boltre mig på. Som i kan se på billedet var luften meget fugtig i Doha, hvorfor linsen er lidt dugget.

En kortere taxatur og et restaurantbesøg senere sidder jeg her på værelset og vil fortælle omverdenen.

Jeg har det godt !

6. august 2011 kl. 17:36

Left is right, right is wrong

Næste mål, udforske Bangkok.

Vi tog en taxa ned på Khao San Road, hvor der er fyldt med butikker og boder. Khao San Road minder lidt om egypten, en sælger mentalitet der afskrækker folk fra at handle, og priser der falder inden man har nået at give sit svar på den første pris. Vi finder os dog hurtigt til rette et sted hvor man kan få fodmassage, hvorefter alkohollen stille og roligt overtager vores tankegang.

Av mit hoved. Vi havde tilmeldt os en cykeltur rundt i Bangkok så vi kunne se de lidt forskellige folkefærd og levestandarder. Super fed cykeltur med Sasiwimon Juikrayang, prøv lige at sig det fem gange hurtigt i streg, en humoristisk thai der tog pis på det hele og gjorde det til en sjov og informationsrig tur.

Vi var kun lige nået hjem før det begyndte at styrte ned, altså virkelig styrte ned, altså sådan rigtig tigtig regne. Så en kort tur med SkyTrain, pakke og så med en bus mod Chumpron for at sejle til Koh Tao hvor undertegnede pt. er ved at hoppe til køjs.

13. august 2011 kl. 09:02

Koh Tao

På båden til Koh Tao mødte vi Jeppe, Rune og Rasmus. Rasmus havde rejst med Jeppe og Rune og blev nu efterladt alene på Koh Tao, så derfor endte han på samme værelse som os og kunne derfor opleve Koh Tao sammen med os. Vi fandt et dykker resort hvor vi kom til at bo for 100 kroner i døgnet for os alle tre.

Dagen efter fandt jeg Blue Immersion, derfor også Akim og Ksania. Akim er en franskmand med en anelse arrogance der også giver hans humor et tvist, super fin fyr. Ksania underviser yoga, vejrtrækning og er gravid hvorfor hun kun hjalp på land. Første dag gik fint, jeg startede med at vise min kunnen, kom ned på 17-18 meter og fik lov til at starte på advanced i stedet for beginner, så lang så godt. De efterfølgende dage må der ikke indtages alkohol, kaffe eller the. Jeg skal være sundheden selv. Undervisningen gik fint, kom dog ikke længere ned end 22m. nogen af dagene, men sådan er det jo.

Den anden sidste dag på Koh Tao lejer vi en scooter og to atv’er til at køre rundt og opleve øen på. Vi finder noget seriøst terræn der både tester scooter og atv. Vi gjorde afsked med Rasmus og regner med at se ham igen på paradisøerne i Malaysia.

Katamaranen til Koh Panghan bliver fyldt ret hurtigt og den bliver selvfølgelig fyldt lige før vi kommer på, så vi må vente på den næste og ender så på Same Same på Koh Panghan efter nogle timer. Der er seriøs fest og farver her. Nyd billederne.

Savnen begynder stille og roligt at sætte sig ind. Pas på jer selv derhjemme.

20. august 2011 kl. 11:34

Koh Phangan, festøen over alle

Same Same, stedet der har det hele, hotel, bar, restaurant og endda danske ejere. Heidi og Christina købte rettighederne til stedet for halvandet år siden og har brugt det meste af tiden som bestyrere. Menuerne er præget af det danske, eksotiske ting som ”kebab pizza – The Danish traditional pizza”, frikadeller eller højbelagt smørrebrød. Det giver en hvis hjemlig stemning at pleje sine tømmermænd med dunser i en sækkestol, mens der kører hangover i las vegas på storskærmen. Det krydrer dog også priserne lidt der gør at vi ender med at betale 270 for en kebab pizza, meen sådan er det jo hvis man vil have sin kebab.

Opholdet på Koh Phangan handlede hovedsageligt om at drikke store mængder af alkohol fra små plastikspande, såkaldte buckets. Hvis man taler om nationaldrikken på Koh Phangan må det være denne fantastiske form for kærlighed på spande .
Vi lejede et par scootere og kørte til den anden ende af øen for at snorkle lidt. Vejene er snoede og meget stejle, men heldigvis besidder scooterne rigeligt med kræfter. Vi så flere der måtte trække og endda nogle der endte i grøften, da scooteren ikke kunne mere. Men vi nåede ud til Mae Haad hvor vi fik afprøvet vores snorkeludstyr og fik taget nogle billeder. Der var mange flotte fisk og coraler, men sigtbarheden var desværre ikke særlig god, men det skal der nok blive gjort godt for på et andet tidspunkt.
På vej hjem ad kom vi forbi det her fantastiske store vandfald, efter nærmere inspektion opdagede vi en mindre mangel på vand, men hey, sådan er det jo, de laver turistattraktion ud af alle små ting for at skabe muligheden for lidt forretning.

Desværre var der rigtig mange buckets der skulle tømmes, hvilket giver mange tømmermænd, hvilket resultere i at de fleste dage blev brugt på Same Same. Det handlede mest om fest, men der var jo full moon party d. 14 så det er jo ikke ubegrundet. Dagene op til full moon party var der fuld gang i udklædningen og diverse forskellige temafester. Mennesker fra hele verdenen mødes på Koh Phangan til denne fest, hvorfor der er en helt fantastisk stemning, har aldrig oplevet en fest med så mange mennesker og så meget glæde.

Nu går turen mod Pulau Perhentian, hvilket skulle siges at være et par paradisøer.

Pas på jer selv derhjemme <3

7. september 2011 kl. 13:27

Pulau Perhentian – Part 1

Efter en lille tur ned på rejsebureauet fik jeg en hyggelig snak med, en tilsyneladende risikoavers, englænder, der anbefalede os at tage over vest siden af Malaysia mod Perhentian islands. Beslutningen faldt derfor på den ”lidt” længere og mere sikre vej til Malaysia. Rejsen starter med en færge mod fastlandet, efterfulgt af en bus mod toget, toget mod Butterworth, finde nyt busselskab, vente 8 timer, tage færge til pedang, bus mod stranden, ligge på stranden i 15 minutter, tage bus tilbage, færge tilbage til Butterworth, bus mod et lille hul i midten af ingenting, taxa midt om natten til vandtaxa selskab, vente i 5 timer, tage lille motorbåd i 45 minutter, hvorefter vi lander på et hotel. Puha, 41 timers rejse. Mange tak for hjælpen rare engelske salgsmand. Men vi booker så et værelse til 150 ringit for en nat, ligger os til at sove for første gang i lang tid i en ordentlig seng. Vi vågner lidt over middag, og går lige rundt om hjørnet for at snorkle et en times tid, rimelig mange koraller og fisk at tage billeder af. Udsigten er bare fantastisk på de her små øer, store hvide strande, palmer, blåt vand, masser af fisk, fantastisk vejr, hvad mere har man brug for i sit liv? Marie, familien og vennerne, måske, men man må jo nøjes med billeder og dejlige minder J Senere på dagen kommer vi i kontakt med Rasmus vi mødte på færge til Koh Tao, han er på Pulau Perhentian Kecil, vi befinder os selvfølgelig på Pulau Perhentian Besar.

Næste morgen er det af sted mod den anden ø for at indkvartere os på et fint resort, hvor de heldigvis har et mere backpacker venligt dorm hvor vi kun betaler 20 ringit per nat. Jonas tager allerede første dag ud på de første par dykkerture, mens jeg begynder på mit Padi Open Water kursus.

I forhold til Thailand er der mange der taler engelsk på et forståeligt niveau i Malaysia. Min instruktør blev Ayie, en malay på lidt over de 30 der havde været instruktør i 9 år, super venlig og stille fyr der tog pis på alt og alle. Undervisningen startede med 4 stive timer foran en skærm med en forældet Padi video, men det var så også al teorien. Dagen efter skulle vi mødes kl. 9.30 til første session i vandet.

Puha. Langt om længe kommer der lidt ro på, ro fra busser, ro fra taxaer, ro fra irriterende sælgere og ro fra fest, næsten. Rasmus havde lovet os to små paradisøer hvor øllen var så dyr at man ikke havde råd til at drikke, men vi lærte hurtigt anderledes.
Dagen hvorpå vi ankommer, bliver Rowena nemlig uddannet divemaster og skal tage sin snorkeltest samme aften. Aftenen ender meget våd, de kan virkelig finde ud af at give den gas på Pulau Perhentian Kecil. Øen er kendt for at være backpacker sted og specielt Long beach er et samlingspunkt om aftenen. Vores resort ligger desværre på den anden side af øen, hvilket kræver en lille gåtur inden aftenen kan afsluttes.

19. september 2011 kl. 16:03

Pulau Perhentian Kecil – Part 2

På turen hjem fra Long Beach må jeg have slået hovedet, for det gjorde en anelse nas. Det resulterede i at jeg måske ikke helt mødte kl. 9.30, måske nærmere 11.30. Ayie var nærmest ligeglad, som om man plejer at komme for sent. Han spurgte venligt om jeg ville have en fridag, men det så jeg ingen grund til, jeg var jo alligevel vågen. De første par dyk var på få meters dybde og her skulle der udføres forskellige opgaver. Af opgaver kan der nævnes at tage dykkerbrillerne af, tage regulatoren ud, bruge alternativ ilt, få lukket for ilten mm. Det gik flydende, og på mine første par dyk havde jeg allerede set en stor stime af hump head parrot fish, hvilket er et forholdsvis sjældent syn.

Om aftenen blev vi anbefalet at spise på ulala hvor der var western mad. Konceptet her kører på en tavle hvor alle retterne står, som aftenen går løber råvarerne op og retten fjernes. Jeg startede med en beef wellington til 18 ringit, hvilket svarer til ca 31 kr. Det blev hurtigt en vinder for mit vedkommende, det lækreste mad jeg længe har smagt. Beef wellington lavet af øksemørbrad, men en anelse stærk pebersovs til, mums. Af de i alt ni dage vi var på Pulau Perhentian Kecil fik jeg muligvis beef wellington otte gange.

Certificeret open water diver, blev jeg efter to dages dyk, nu måtte jeg dykke ned til 18 meter. Efter meget kort overvejelse begyndte jeg på Advanced open water der kræver et par timers læsning samt 5 dyk med fokus på hvert sit område. Jeg ud over de obligatoriske valgte jeg wreck dive og underwater photography. På dykkene fra mit advanced open water så jeg bl.a. to cowtale ray der lå og kiggede på hinanden, en stor skildpadde og andre små interessante ting. Min advanced open water dyk gik rimelig hurtigt, to dage og så var jeg færdig med min uddannelse. Ni dyk var det blevet til, på i alt 6 timer og 36 min. under vandet.

Dagen efter jeg blev certificeret tog Jonas og jeg på en dagstur til redang, stedet skulle siges at have en fantastisk god sigtbarhed. Vejret havde desværre ikke været så godt op til, men forventningerne var stadig høje. Sigtbarheden var okay, ikke exceptionel, men sammenlignet med Perhentian islands på det givne tidspunkt er det nok rimelig godt. Vi skulle ind til et diveresort og hente mere ilt, hvorfor vi lagde til ved stranden. Stranden er denne fantastisk store lange hvide rene lækre dejlige strand omringet af de obligatoriske palmer og små øer, fantastisk område. Dykkene sluger hurtigt hinanden mens oplevelserne tikker ind, både i form af fantastiske personlige minder og billeder på mit kamera. Fantastiske mennesker og omgivelser skabte nogle dejlige oplevelser i verdenen under vand.

Sidste rigtige dag på øen besluttede vi os for at opleve øen. Katrin, Tom, Jonas og jeg tog afsted mod nordsiden af øen. Der var en kæmpe mole, der havde absolut intet formål der, og den var tilmed gået i stykker. Efter nogle spring fra molen gik vi videre for at få noget frokost ved en nærtliggende lagune. Kl. blev 16.15 og Jonas skulle tilbage og dykke med Peter hvorfor han tog en båd hjem. Vi andre besluttede os for at tage vores snorkeludstyr og snorkle hjemad ned langs vestkysten. Den første strand vi kommer til er det umuligt at komme ud i vandet fra grundet den lave vandstand, bølger og koraller. Næste strand var samme tilfælde, hvorfor vi overvejede vores muligheder. Vi valgte den spændende mulighed med at gå langs klipperne tilbage til vores resort. Med tiden taget i betragtning var dette vidst ikke helt vores bedste beslutning på turen. Efter et par timer, kunne vi se at der skulle lidt mere fart på for at nå hjem inden mørket faldt på. Med bare tæer på skarpe klipper og lækre strande, bevægede vi os langsomt hjem. Modsat Danmark, så når det begynder at blive mørkt, sker det altså hurtigt. Pludselig var der bælg ravende mørkt og vi manglede stadig et klippestykke. Hmm. Hvad gør man så? Efter at have overvejet vores muligheder og undersøgt stranden bevægede vi os på klipper langs en rørledning. Til vores held kom der en båd der fangede blitzen fra Toms kamera hvorefter vi blev samlet op og betalte en skilling for hjælpen. Puha, noget af en oplevelse, fed tur, farlig tur, ikke gennemtænkt tur, men vi havde fået en oplevelse med i baggagen og alle var ok.

Sidste dag med dyk tager jeg med Jonas ud på hans peak performance boyancy dyk med Peter Brix som instruktør. En af de første opgaver er at tage finnerne af og lave et såkaldt hamsterhjul. Man skal lave en løbe bevægelse under vandet og roterer derved, Jonas fangede det ikke helt i starten hvilket resulterede i en sjov video.

Næste stop, Cameron highlands.

3. oktober 2011 kl. 10:10

Cameron highland + KL

Efter Perhentian islands gik turen mod Cameron highlands. Området ligger i midten af fastlandet, og er i ca. 2.000 meters højde hvorfor der kan blive forholdsvis koldt. På nogle tidspunkter af året kan der dyrkes jordbær i området J Om natten oplevede vi tæt på 20 grader, hvilket gjorde vi frøs for første gang på turen. Første gang jeg fortryder ikke at have en jakke med, første gang det er så koldt at man det rent faktisk betyder noget at det regner, første gang det varmen kunne minde lidt om Danmark :p

Første dag var der ikke det store på programmet, kun lidt starbucks, lidt film og lidt afslapning.
For at opleve cameron highlands lidt, havde vi booket en tur til en thé plantage næste morgen. Vi blev samlet op af en malay med god humor, ganske godt engelsk og en fantastisk viden om thé planten og alle andre planter vi mødte på vores vej. Vidste I at al thé kommer fra samme plante? Spearmint er kunstigt fremstillet, men førhen blev saften udvundet fra blade på et træ? Ingefær og mynte gror meget i det fri? Brejnen er en af de ældste planter, og er udviklet så meget af den også findes i form af store træer? Alt dette vidste vi ikke, men vi fik lov til at smage, lugte og føle på alle planterne hvilket var lidt imponerende. Efter besøget på thé plantagen kom vi forbi en zoo med insekter mm. Vi startede med at gå rundt og kigge mens guiden tager dyrene ud af burene og fortæller. Efter et par af insekter hvor folk har holdt og rørt, vælger han at tage en skorpion ud, da den er ved at kravle ud af hånden på ham vælger jeg da at give ham en hånd. Guiden fortæller derefter stille og roligt at denne skorpion ikke er farlig, dvs. den vil ikke slå mig ihjel, kun gøre mig meget meget syg, den dræber kun børn. Nu har jeg vidst holdt den her skorpion længe nok.
Opholdet i Cameron highlands var desværre for kort til at komme på trekking tur, men vi må jo tage revanche en anden gang.

Kuala lumpur, første storby vi så i lang tid, trafikken lignede et stort kaos og lugten gjorde at vi var sikre på vi var endt i en storby. Vi på blev indlogeret på et hostel hvor Pernille skulle bo, en af danskerne vi skulle mødes med i Kuching.
Dagen i KL gik med at shoppe i Chinatown og kigge på indkøbscentre. Om aftenen mødte vi Pernille på skybar med udsigt til petronas towers til et par øl. Der var den mest fantastiske udsigt hen på aftenen, øllene var til gengæld også dyre, samme pris som på en bar i Danmark :O

Næste morgen tog vi sammen ud til lufthavnen og på flyet til Kuching.

Her er jeg nu, og vil i min næste opdatering prøve at fange ALT hvad der er sket indtil nu således jeg kan skrive lidt mere løbende.

30. oktober 2011 kl. 16:58

Borneo

Hej alle

Som i nok har bemærket er jeg kommet lidt bagud med bloggen, derfor kommer der her en meget hurtig opdatering.

Fly, Kuching, danskere, lækker lejlighed, pool, skole, orangutanger, grotter, strand, fester, mennesker, asiater, foodcourt, knallert, regn, sol, torden, aircondition, short + t-shirt, shopping, regn, knallert, pool, lektier, fest, dykning, vrag, fedt, fest, fest, besøg, fest, fly, grotter, bako, fest, grotte + fedt, fly, skole, grotte, knallerttur, foodcourt, regn, pool, fest, <3 besøg <3, fantastisk, hotel, luksus, bako, aber, næseaber, svin, hygge, myg, insekter, myrer, edderkopper, krabber, båd, Damai, luksus, vild hygge, trek, knallert, sol, regn, hygge, shopping, min telefon kan ikke svømme, hygge, mere besøg, hygge, solnedgang, rivercruise, wildlife rivercruise, delfiner, krokodiller, myg, fireflies, god mad, hygge <3, afsked, savn, bako, guided tur, savn, mod kuching, savn, telefonen vender hjem efter en tur med taxa, lektier, savn, savn ! Savner min Marie.

Beklager jeg ikke får givet meget kontakt til jer derhjemme, men der sker hele tiden noget og prøver at få så meget ud af tiden hernede. Savner jer alle rigtig meget !

30. november 2011 kl. 10:17